Jeg tror det er ligegyldigt hvor mange gange man har oplevet det, for den udvikling der sker med de små er så imponerende at man bare bliver fascineret hver gang.

De små er nu ved at være små lodne hunde, som for hver dag der går kan mere og mere af alt det, som vi alle forstår som en selvfølge for en hund. Den kan nu både knurre, gø, klynke, gå, løbe, komme med små hop og øver sig flittigt i angreb og jagt. Ruskelegen er for længst begyndt, ligesom man øver sig i at dominere og sige fra og synet er ved at være så godt, at man til tider forsøge at løbe efter mor og fange det håndklæde hun slæber rundt på. Lyde kan stadig virke lidt voldsomme, men det overvindes lynhurtigt og afsted på opdagelse det går.

Her til morgen så jeg for første gang en af de små ryste sig ligesom en voksen - det allernyeste på udviklingsfronten.

Som det kan ses af billederne har de også hilst på husets øvrige beboere og allerede fået den første lur i sofaen - undskyld, men de skal jo præges